Hvor meget skal man spare op? Buffer, opsparing og tommelfingerregler

Et udbredt råd fra bankerne er at have en buffer på tre månedslønninger efter skat og at spare omkring 10 procent af lønnen op hver måned. Det er tommelfingerregler, ikke krav. Det vigtigste er, at du sparer noget op fast, og at bufferen er der, før den store regning kommer.

Her får du reglerne forklaret, hvad andre har stående på kontoen i din alder, og hvordan du får opsparingen til at køre af sig selv.

Hvad er en økonomisk buffer?

En buffer er penge, du har stående til det uventede: en tandlægeregning, en vaskemaskine, der står af, eller en måned med mindre i løn. Den betyder, at du kan betale regningen uden at tage et dyrt lån eller bruge kassekreditten.

Bufferen skal kunne hæves med det samme, så den står typisk på en almindelig opsparingskonto. Hold den adskilt fra din lønkonto, så du ikke kommer til at bruge den til hverdag.

Hvor stor skal bufferen være?

Den mest brugte tommelfingerregel er tre månedslønninger efter skat. Får du 25.000 kr. udbetalt, er målet altså 75.000 kr. En anden måde at regne på er tre til seks måneders udgifter. Har du 15.000 kr. i faste udgifter om måneden, svarer det til 45.000 til 90.000 kr.

Du har brug for en større buffer, hvis du er selvstændig, har en usikker indkomst, er alene om husstandens indtægt, eller ejer hus og bil, hvor der kan komme store reparationer. Du kan klare dig med en mindre, hvis du har et stabilt job, er med i en a-kasse og bor til leje.

Hvor meget skal man spare op om måneden?

Et almindeligt råd er 10 procent af lønnen efter skat. Det er et godt mål, men det tager tid at bygge en buffer op med det tempo:

Uanset lønnen tager det cirka 30 måneder at spare tre månedslønninger op, hvis du sætter 10 procent til side. Kan du ikke undvære 10 procent nu, så start med det, du kan, og sæt beløbet op, når du får lønforhøjelse eller betaler et lån ud. Penge tilbage i skat er en god anledning til at give bufferen et skub.

Hvor meget du kan spare op, afhænger af, hvad der er tilbage, når de faste udgifter er betalt. Regn dit rådighedsbeløb ud, og se, hvad der er plads til.

Hvad er en god opsparing i din alder?

Danmarks Statistik opgør, hvor mange penge danskerne har stående i banken. Tallene er pr. person ved udgangen af 2024 og omfatter alle konti i pengeinstitutter, også lønkontoen. Pension, aktier og investeringsfonde er ikke med.

Medianen er det mest retvisende tal: halvdelen har mere, og halvdelen har mindre. Gennemsnittet er meget højere, fordi få personer med store beløb trækker det op. Ligger du under medianen for din alder, er du ikke alene, og så er det et godt tidspunkt at komme i gang med en buffer.

Uforudsete udgifter, du godt kan forudse

Mange udgifter kaldes uforudsete, men kommer med jævne mellemrum: tandlæge, briller, bilreparationer, hvidevarer, dyrlæge, gaver og ferie. Du ved ikke hvornår, men du ved, at de kommer.

Sæt et fast beløb af til dem hver måned, gerne på en konto for sig, så bufferen kun bliver brugt til det, der virkelig er uventet. Budgetskabelonen har en fane for 12 måneder, hvor du kan planlægge dem.

Sådan får du opsparingen til at køre af sig selv

1. Opret en opsparingskonto, der er adskilt fra lønkontoen.
2. Sæt en fast overførsel op, der går dagen efter lønnen. Så sparer du op, før pengene bliver brugt.
3. Behandl opsparingen som en fast udgift i dit budget. Se listen over typiske faste udgifter.
4. Sæt beløbet op, hver gang du får mere i løn eller betaler en udgift af.

Vil du finde flere penge at spare op, så start med de faste udgifter, fordi en besparelse dér gælder hver måned. Se hvor du kan spare penge.

Følg din opsparing i Bliss

I Bliss Budget kan du sætte et opsparings-eller formuemål med beløb og dato. Budgettet viser, hvad der er tilbage efter udgifter hver måned, og hvor lang tid der går, før du når målet. Så kan du se, om en buffer på tre månedslønninger er realistisk, eller om beløbet skal justeres.

Artiklen er generel information og ikke personlig rådgivning. Kilder: Danmarks Statistik (tabel FORMUE11, 2024) og Nordeas guide til opsparing.

Relaterede artikler

Personlig økonomi

Sådan laver du et budget der faktisk virker

Trin-for-trin guide til et budget, der holder i praksis: kortlæg økonomi, sæt realistiske mål, følg op og brug Bliss til automatisering.

10 min.

Personlig økonomi

Få styr på din økonomi: guide til overblik uden regneark

Få styr på din økonomi uden regneark: skab overblik, gennemgå faste udgifter, byg en buffer og følg op med en budget app.

5 min.

Personlig økonomi

Sådan holder du styr på alle dine abonnementer

Find glemte abonnementer via bank, MobilePay og app-butikker. Guide til at opsige, spare og holde overblik med Bliss.

8 min.