Rådighedsbeløb: hvad er det, og hvordan beregner du dit?

Hvad er et rådighedsbeløb?

Dit rådighedsbeløb er de penge, du reelt har tilbage til mad, fritid, transport og opsparing, når alle dine faste udgifter er betalt. Det er altså ikke det samme som din løn. Det er det, der er tilbage, når husleje, forsikringer, abonnementer og andre faste regninger er trukket fra.

De fleste danskere kender deres løn på kronen. Langt færre kender deres rådighedsbeløb. Og det er netop dét tal, der afgør, om måneden føles rummelig eller stram, og om der er plads til at spare op.

Sådan beregner du dit rådighedsbeløb

Du beregner dit rådighedsbeløb i tre enkle skridt. Tag udgangspunkt i en normal måned, og brug dine seneste kontoudtog som facit.

Vil du undgå at holde styr på det manuelt hver måned, kan Bliss beregne det automatisk for dig i stedet for et regneark.

1. Læg din indkomst efter skat sammen

Start med det, du faktisk får udbetalt: løn, SU, ydelser eller anden indtægt, efter skat. Har I fælles økonomi, så beslut om I regner hver for sig eller samlet.

2. Træk alle faste udgifter fra

Faste udgifter er dem, der kommer igen hver måned, uanset hvad: husleje, el, varme, forsikringer, internet, telefon, transport og abonnementer. Husk også udgifter, der betales kvartalsvis eller årligt. Del dem ud på månederne.

3. Det, der er tilbage, er dit rådighedsbeløb

Beløbet skal dække alt det variable: mad, tøj, oplevelser, uforudsete udgifter og opsparing. Del det gerne med antal dage i måneden for at få et dagligt tal at forholde dig til.

Hvad er et normalt rådighedsbeløb?

Der findes ikke ét rigtigt tal. Et normalt rådighedsbeløb afhænger af, hvor du bor, om du har børn, om du kører bil, og hvordan resten af din økonomi ser ud. En studerende i en delelejlighed og en børnefamilie i eget hus har vidt forskellige behov.

Når banker vurderer, om du kan låne, regner de typisk med et minimum af rådighedsbeløb pr. husstand. Tallene herunder er vejledende og bruges ofte som pejlemærke. Dit eget reelle tal er dog altid vigtigere end et gennemsnit. Vil du dykke ned i uvildige tal og gode råd, har Penge- og Pensionspanelet en neutral gennemgang på raadtilpenge.dk.

Bemærk, at et højt rådighedsbeløb ikke automatisk betyder, at din økonomi er sund. Det vigtigste er, at beløbet dækker dit variable forbrug og giver plads til opsparing og uforudsete udgifter, uanset husstandens størrelse.

Rådighedsbeløb og boliglån: hvad kræver banken?

Rådighedsbeløbet er et af de vigtigste tal, når du søger boliglån. Banken bruger det til at vurdere, om du kan sidde i boligen, også når renten stiger eller der kommer uforudsete udgifter. Er dit rådighedsbeløb for lavt, kan du få afslag, selvom du ellers tjener nok.

Når banken regner på din sag, tager den højde for de nye boligudgifter: ydelse på lånet, ejerudgifter, forsikring og forbrug. Det, der er tilbage bagefter, skal ligge over bankens vejledende grænse. Derfor er det en god idé at kende dit rådighedsbeløb, før du går til møde i banken, så du ved præcis hvor meget bolig du reelt har råd til.

Sådan får du et større rådighedsbeløb

Vil du have mere luft, er der kun to knapper at skrue på: øge indkomsten eller sænke de faste udgifter. Sidstnævnte er ofte det hurtigste. Små faste beløb løber op over et år.

• Gennemgå dine abonnementer, og sig farvel til dem, du ikke bruger.
• Tjek om forsikring, el og internet kan sættes ned ved at skifte udbyder.
• Saml eventuelt dyre lån, så du betaler mindre i renter hver måned.
• Sæt et fast beløb til opsparing til side, så snart lønnen går ind.
• Følg dine kategorier løbende, så du opdager overforbrug før måneden er slut.

Skal luften bruges på noget større, så læs vores guide til at få styr på dine udgifter.

Lad Bliss beregne dit rådighedsbeløb automatisk

Du behøver ikke sætte dig med et regneark hver måned. Når du forbinder din bank til Bliss med MitID, finder appen automatisk dine faste udgifter, trækker dem fra din indkomst og holder dit rådighedsbeløb opdateret dag for dag.